Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter).
Læs mere

FavoritikonFavorit
KurvKurv
0
0,00 kr.
Kreditkort
Menu
Vælg din kategori
Søg efter produkt, brand eller kategori
 

Hovedpude tilbud - Danske kvalitets hovedpuder

Valg af hovedpude er meget individuelt, derfor skal du lytte til din krop og bruge din sunde fornuft, når du vælger ny hovedpude. Se også vores udvalg af puder i vores hovedpude outlet. Du kan få masser af hjælp og gode råd i vores guide omkring valg af den bedste hovedpude nederst på denne side.

Filtrer visning
   

Stor guide til valg af hovedpuder

Valg af hovedpude er meget individuelt, derfor kan en hovedpude være den bedste hovedpude for en af dine venner og samtidigt være helt forkert til dig! Det kan være svært at vælge, da der er mange fyldtyper at vælge imellem. Her på siden har vi samlet, hvad vi mener er de bedste hovedpuder, hvor der er bl.a. mulighed for en dunpude, fiberpude, ergonomisk pude og kapok pude. Du skal derfor lytte til din krop og bruge din sunde fornuft, når du vælger ny hovedpude. Tag gerne udgangspunkt i din nuværende pude, såfremt du har været tilfreds med den, da den var ny.

Måske er manglen på god søvn ikke kun pga. hovedpuden, men i højere grad sengen. Hos Soveland har vi også et udvalg af senge, her finder du dansk producerede kontinentalsenge, elevationssenge eller boxmadrasser. Har du allerede en ny seng, kan en rigtig god topmadras gøre rigtig meget for din søvnkomfort.
 


Puder og medicinsk viden

Din rygsøjle og nakke skal hvile i en neutral stilling, når du sover. Det vil sige, at nakken skal følge det naturlige svaj i din rygsøjle. Overført på en hoved pude, betyder det, at er puden for høj, lav, blød eller hård i forhold til din ideelle sovestilling, skabes der en belastning i nakken.
 


Sover du godt med din hovedpude?

Så er der ingen grund til at vælge en anden type hovedpude, end den du allerede bruger. Men ligger du uroligt, og oplever du smerte eller spændinger i hoved og nakke, er der god grund til at tjekke, om din hovedpude er den rigtige.
 


En god start!

Valg af hovedpude er individuelt, så du skal selv forsøge at indkredse hvilken hovedpude, der passer bedst til dig. Et godt udgangspunkt er at se på de hovedpuder, du tidligere har brugt og bruge disse erfaringer, gode som dårlige, til at vælge den bedste hovedpude.
 


Valg af hovedpude og din liggestilling

Puder skal give støtte, uanset om du sover på siden, ryggen eller maven. For at sikre den gode nattesøvn har de fleste brug for en hovedpude med fleksibelt fyld, så kroppen selv kan finde den bedste sove position. Har du problemer med nakken, er det en dårlig ide at ligge sig til at sove på maven, da det kan give et vrid i nakken, som kan forværre eller vedholde et evt. problem. Den optimale soveposition for din krop, opnås bedst ved at ligge på side eller ryg og samtidigt bruge den rigtige hovedpude højde.
 


Hovedpude højde

Bliv bevidst om, hvordan du ligger, når du falder i søvn/vågner og brug denne viden til at vælge den rigtige hovedpude. Ligger du mest på ryggen eller maven, skal du have en lav hovedpude, og ligger du mest på siden, skal du have en mellem eller høj hovedpude. Skifter du hyppigt stilling øges kravet til pudens fleksibilitet. Hvis du har brug for at ligge en hånd under din hovedpude, når du sover, er din hovedpude måske for lav.
Er du i tvivl så vælg hovedpuder med fleksibel fyld som fiber eller dun.
 


Den perfekte hovedpude

Den bedste hovedpude for dig, lader dit hovedet synke nok ned i puden til, at rygsøjlen forbliver i en anatomisk korrekt stilling. Denne stilling holder også luftvejen åben om natten og kan dermed nedsætte snorken. Den rigtige hovedpude er derfor den hovedpude, som passer bedst til din krop og ligge stilling, og vil oftest være den hovedpude, som du føler dig bedst tilpas med.
 


Gode råd til valg af hovedpuder

Vælg ikke en hovedpude der er for høj, medmindre du ligger på siden og har brede skuldre.
Vælg et fleksibelt fyld, som dun eller fiber, hvis du er i tvivl om din liggestilling.
Vælg kun hovedpuder med fast fyld, som latex eller skum, hvis du sover på siden.
Vælg den hovedpude som du har det bedst med, og find frem til den ud fra dine tidligere erfaringer.
De dyreste hovedpuder er ikke nødvendigvis de bedste for dig, men køb hovedpuder i en god kvalitet, brug din sunde fornuft og træk på dine tidligere erfaringer.
 


Vedligeholdelse af hovedpuder

Når du vågner om morgenen, vil der altid være rester af den fugt, kroppen har afgivet i løbet af natten i din hovedpude og dyne. Vent derfor mindst en time, inden du lægger sengetæppe over. Hovedpuder har godt af at blive rystet hver morgen og luft din hovedpude ca. en gang om måneden. Sørg for at hovedpuder med dunfyld luftes i skyggen, da direkte sollys skader den naturlige lanolin på dunene. Ryst og bank din hovedpude, men støvsug den aldrig.

Din hovedpude skal vaskes lidt hyppigere end din dyne. Vask hovedpuder ved op til 60 grader 2-4 gange om året. Efter vask skal din hovedpude tørres i en tørretumbler - gerne sammen med 3 tennisbolde. Tør din hovedpude længe, indtil den er helt tør.



Tjek også vores store guide til valg af hovedpude

Emærket
Kreditkort
Pricerunner
Levering
Kundeservice kundeservice@soveland.dk
Delbetaling
Fri fragt v/køb over 500,-
Retur
Fuld returret i 90 dage
Anmeldelser
+20.000 anmeldelser Kundetilfredshed
Emærket
Emærket webshop Din sikkerhed